Guide – Teknisk Isolering

Kom godt i gang med isolering af dine varmerør

Isolering og efterisolering af varmerør er en forholdsvis nem og billig måde, at spare på energien på. Men mange har ikke fokus på det store varmetab som manglende teknisk isolering giver. Det vil vi fra Sommerluk.dk’s side gerne hjælpe med at lave om på, da en investering typisk betaler sig hjem på ganske kort tid.

Varmetabet er størst fra rør, som er varme hele året, eller som ligger i uopvarmede rum, for eksempel i kælder eller skunk. Men det kan normalt også betale sig at isolerer rør som kun er varme i varmesæsonen.

Vi har samlet en række af de bedst råd om teknisk isolering, så du lettere kan komme i gang:

  • Anvend en god isoleringstykkelse når du isolerer
  • Rørskåle af mineraluld er nemme at arbejde med og fås i en god isoleringstykkelse
  • Vær sikker på at der ikke er dårlige isoleringssamlinger og blottede ventiler, da dette bidrager til varmetabet
  • Rør som ligger i uopvarmede rum som skunk, loft eller kælder, bør isoleres ekstra godt
  • Søg for at isoleringsmaterialet ikke er/bliver trykket sammen, da det nedsætter isoleringsevnen

Du kan også læse mere om gevinsten ved rørisolering i den fælles folder som EnergiTjenesten og HOFOR  har lavet: Isoler dine rør og stik penge i foret

På Energitjenestens hjemmeside kan du finde præcise oplysninger om varmetabet i rør med cirkulation hele året, samt ved cirkulation i varmesæsonen i tabelform. Du kan finde Energitjenestens tabeller ved at klikke her

Har du mod på selv at gå i gang med den tekniske isolering, må du gerne selv udføre arbejdet, husk dog at bruge rørisolering af mineraluld med folie omkring, og som passer til rørenes diameter. Du kan også vælge at kontakte en fagmand og bede om et tilbud, på Danske Isoleringsfirmaers Brancheforenings hjemmeside kan du finde en oversigt over isolatører i dit område. Se mere her

Andre relaterede...