Sommerluk.dk i et globalt perspektiv

(fra kampagnen 2013)

10:10 har rakt ud til deres globale netværk for at øge opmærksomheden omkring Sommerluk.dk-kampagnens budskab i resten af verdenen.

Global

I både Estland og Litauen har mere end 50 % af borgerne fjernvarme. Netop derfor er det fantastisk, at Sandra Antonovic, ejer af Nektarina Non Profit, vil være med til at gøre opmærksom på Sommerluk-kampagnen i Estland, Litauen og Slovenien. Dette vil være med til at sprede kampagnens budskab til et større publikum og hermed afstedkomme en større effekt end Danmark vil kunne skabe alene.

Ifølge Sandra, lukker folk i Estland, Litauen og Slovenien ikke for deres fjernvarmeanlæg om sommeren. Der er derfor et stort grundlag for forbedring og besparelser, af både økonomisk og miljømæssigt art. Nektarina Non Profit og Sandra vil arbejde på at gøre al information vedrørende sommerlukning tilgængeligt på det lokale sprog, og selvom de har fokus på Estland, Litauen og Slovenien, vil de samtidig gøre deres for at sprede kampagnen og dens budskab til endnu flere lande.

Andre relaterede...