Sommerluk for fjernvarmen den 15. maj
HOFOR og EnergiTjenesten står bag initiativet til denne kampagne.
Sådan gør du
Det er nemt at sommerlukke for fjernvarmen, men derfor kan man stadig godt have brug for at blive guidet lidt.
Klik her og få et overblik over dit fjernvarmeanlæg. Så er du klar til at få sommerlukket den 15. maj!
Seneste
Pressemeddelelse – Isolering: Årets kedeligste men bedste julegave
Indrømmet – det er nok de færreste, der drømmer om, at gaven under juletræet er en gang rørskåle til isolering af hjemmets varmerør. MEN den lidt kedelige pakke, kan vise sig rigtig god i længden – du sparer nemlig hurtigt op mod 2000 kroner om året på at isolere dine...
Spred budskabet og støt aktivt op
Vi har gjort det nemt at støtte op om kampagnen og være med til at sprede det gode budskab om at sommerlukke.
Som aktiv støtte skal du hverken have penge op af lommen eller ligge hundredvis af arbejdstimer i projektet.
Du skal derimod blot være med til at sprede kampagnens budskab via eget netværk, hjemmeside, Facebook-profil, etc., og selv her har vi gjort det nemt med en række standardtekster og historier lige til at bruge.
Hent et banner til dit website her.
Læs guiden og kontakt os, så jeres logo også kan komme med på siden.
Vi støtter op!
Om sommerluk.dk kampagnen
Igen i år sætter vi fokus på at få danskerne til at sommerlukke
Op mod halvdelen af danskerne glemmer at sommerlukke deres fjernvarmeanlæg – eller gør det forkert. Det betyder ekstra penge op af lommen på forbrugerne og unødvendig udledning af CO2 til atmosfæren.
Derfor er HOFOR og EnergiTjenesten gået sammen om at sætte fokus på de store besparelser, danskerne kan hente ved at blive lidt bedre venner med deres fjernvarmeanlæg.
Spar op til 5% på varmeregningen
Det er faktisk nemme besparelser og CO2-reduktioner, du har udsigt til ved at huske at sommerlukke – og det gælder hvad enten du bor i parcelhus eller etagebyggeri. Med en lille justering, der blot tager fem minutter et par gange om året, kan en helt almindelig parcelhusfamilie spare op til 1.000 kroner om året på varmeregningen.
Spild af energi
Når vi glemmer at lukke for fjernvarmeanlægget, giver det dårligere afkøling, da varmen løber rundt i rørsystemet uden at blive brugt. Det giver både en større belastning af rørene og højere varmetab. Hvis fjernvarmekunderne lukker deres anlæg uden for fyringssæsonen, vil det derfor give store besparelser på CO2-udledning, energiproduktion og vedligeholdelse.
Det er altså værd at huske, at der også er penge at hente på afkølingssiden. De fleste steder modtager fjernvarmekunderne nemlig typisk en årlig bonus eller merafgift, alt efter om de har en god eller dårlig afkøling.